:: Tourplan

 

 

Gran Fondo Stelvio Santini

5 dages tur fra onsdag d. 30. Maj til mandag d. 4. Juni

3 distancer:

Lange rute: 151,3 km. med 4.058 højdemeter
Mellem rute: 137,9 km. med 3.053 højdemeter
Korte rute: 60 km. og 1.950 højdemeter

Kør selv eller med fly

 

Vi byder her på en nyhed, hvor du får mulighed for at deltage i Gran Fondo motionsklassikeren Gran Fondo Stelvio Santini.

Vi starter ud fra Hotel Bernina, hvortil vi ankommer onsdag d. 30. Maj. Det vil her være fornuftigt at tage med på en lille prøvetur efter cyklerne er blevet samlet. Vi vil på prøveturen kører op mod Aprica og herefter igen retur samme vej til Hotel Bernina.

Næste dag kører vi på en jævn opstigning op mod Passo Bernina. Man behøver dog ikke køre helt til topppen, men kan istedet vælge, at køre direkte mod Passo Forcola. Herved sparres der nogle kilometer og højdemeter. Efter Passo Fprcola kører vi ned i Livigno og herfra videre op over Passo Eira og videre mod Passo Foscagno. Efter Passo Foscagno går det nedad resten af vejen mod Bormio, hvor vi de næste 4 dage tager ophold på Hotel Baita Dei Pini.

Hotel Baita Dei Pini, er efterhånden blevet en klassikker hos Cyclingtours, hvor vore gæster igen og igen spørger efter dette hotel. Der bydes på gourmetmad i særklasse og ligeledes et overflødighedshorn når det drejer sig om morgenmaden.

Værelserne er af meget høj standard og i wellnessområdet finder du både dampbad, tyrkisk bad og jacuzzi. Videre er der et udsøgt cykelopbevaringsrum i hvilket du også finder rep.stand og nødvendigt værktøj, samt mulighed for i samme cykelkælder, at kunne vaske din cykel. Endelig er der gratis vask af cykeltøj.

Næste dag kan du vælge at tage med på den flotte og guidede tur op over Passo Umbrail og herfra ind i Schweiz, hvor vi efter en flot nedkørsel mod Santa Maria kører retur mod Italien og herfra den "rigtige" vej fra Prada della Stelvio op via 48 hårnålesving mod toppen af Passo Stelvio. Fra toppen er der nedkørsel mod hotellet i Bormio.

Næste dag, er vi behjælpelig med ruteforslag, men vil råde dig til ikke at presse dig selv for hårdt, idet det er fornuftigt, at sparre på krudtet indtil selve løbsdagen. Du kan dog godt køre op mod Passo Gavia og ligeledes er der en smuk tur op mod nogle søer i området.

Skulle du have lyst til at prøve de termiske bade der er i byen, er dette også en mulighed og endelig er selve Bormio by vældig hyggeligt at spadsere en tur i. Der er mange hyggelige cafeer og flotte butikker.

Der er selvfølgelig rutinerede guider med, som vil blive fordelt på ca. 3 hold. Vi bestræber os på samkørsel på de respektive hold på transportstrækkene, hvorefter vi ved start af et bjerg giver ruten fri med opsamling af holdet på et nærmere aftalt sted på ruten.

Fra servicevognen vil du som landevejsrytter på et nærmere aftalt sted på dagens ruter, få udleveret din frokostpakke, bestående af en eller to sandwich, sodavand og kaffe. Du kan medbringe lidt ekstra tøj undervejs på turen. Vi medbringer ekstra slanger, dæk og hjul til såvel Shimano og Campagnolo kranse.

Prisen for turen incl. ½ pension, frokost/sandwichordning,fly tur/retur, transfer i bus fra Milano til Bormio og fra Bormio til Milano, er kr. 7.995,- Der tilbydes grupperabat på 300 pr. pers. ved samlet tilmelding af min. 4 personer. Cykeltransport, transport af bagage fra hotel til hotel og bustransfer til og fra lufthavnen er inkluderet i prisen.

Ønsker du egentransport til hotellet i Bormio, vil der bliver fratrukket kr. 1.500,- i den samlede pris

Ønsker du eneværelse, hvilket kan tilbydes i begrænset omfang er merprisen for dette ekstra kr. 995,-

Hjemrejse med afgang fra Milano mod København d. 4. juni ca. kl. 1615 med SAS.

Der er cykelaflevering/afhentning i henholdsvis København, Odense og Kolding.

Der vil på turen være plads til max. 30 deltagere

Tilmelding foretages til Gert Caspersen ved indbetaling af depositum på kr. 3.000,- Beløbet overføres til:

Reg.nr. 3409. Kontonr. 0010543037. Husk at angive navn, adresse, fødselsdato og emailadresse.

Restbeløbet skal indbetales senest 90 dage før rejsen.

Din reservation er accepteret, når depositum er registreret, hvorefter du får en e-mail på, at depositum er modtaget.

Ønsker du yderligere information så kan du kontakte mig enten på mail eller telefon.

Ret til ændringer forbeholdes. 

Gert Caspersen

Chefguide

Tlf. 30 22 38 97

 

 

 

 
 

Home   Tourplan   Rejser   Galleri   Betingelser   Kontakt


Webdesign af Steen Caspersen