:: Tourplan

 

 

 

7 dage rundt i Lombardiet.

1. Sep. til 8. Sep. (Uge 35/36)

Egen bestilling af fly fra

Kastrup/Billund eller egen bil

 

Der er her lagt op til en helt igennem fantastisk tur, hvor vi bevæger os i rundt i Lombardiet.

Turen, som er på ca. 450 kilometer og i alt ca. 9.000 højdemeter, køres som ovennævnt i Lombardiet og du vil også kunne reducere både distance og højdemeter.

Turen henvender sig til den rutinerede motionist/supermotionist eller væddeløberen, som vil ud og have en på ”opleveren” i Europas vel nok smukkeste områder.

Vi starter i Bormio og slutter i Lecco ved Comosøen.

Af pas som der bliver mulighed for at passere kan nævnes:  Passo Stelvio, Passo Umbrail, Passo Gavia, Passo Mortirolo, Passo San Marco, Culmine San Pietro, Madonna di Ghisallo, Passo Sormano m.fl. . Mange af passene er velkendte fra Giro d ´Italia og Lombardiet rundt

Det skal bemærkes, at hvis man har trætte ben undervejs, eller man syntes at man gerne vil reducere distance eller højdemeter på nogle af turene, så er der mulighed for dette på flere af etaperne. Man kan endog holde pausedag. Herunder skal man også være opmærksom på, at det til enhver tid er guiderne som træffer evt. nødvendige beslutninger om evt. afkortelse/aflysning af ruterne, hvis ex. vejret, eller andre ting skulle komme i vejen.

Der er selvfølgelig rutinerede guider med, som vil blive fordelt på ca. 3 hold. Vi bestræber os på samkørsel på de respektive hold på transportstrækkene, hvorefter vi ved start af et bjerg giver ruten fri med opsamling af holdet på et nærmere aftalt sted på ruten.

Din bagage bliver kørt fra hotel til hotel, ligesom der naturligvis er servicevogn med div. fornødenheder med på ruterne. På et nærmere aftalt sted på dagens ruter, vil du få udleveret din frokostpakke, bestående af en eller to sandwich, sodavand og kaffe. Du kan medbringe lidt ekstra tøj undervejs på turen. Vi medbringer ekstra slanger, dæk og hjul til såvel Shimano og Campagnolo kranse.

Etapebyerne undervejs er:Bormio, Morbegeno, Val di Imagna og Lecco. Hotellerne, som er af god standard, består af 3*** og 4**** hoteller.

Til orientering så bor vi 3 dage i træk i Bormio, 1 dag i Morbegno, 1 dag i Val di Imagna og de sidste 2 dage bor vi i Lecco.

Prisen for turen incl. fly, ½ pension, frokost/sandwichordning, transfer i bus fra Milano til Lecco og fra Lecco til Milano, er kr. 10.495,-  Cykeltransport, transport af bagage fra hotel til hotel og bustransfer til og fra lufthavnen er inkluderet i prisen.

Ønsker du eneværelse, hvilket kan tilbydes i begrænset omfang er merprisen for dette ekstra kr. 995,-

Transfer fra lufthavnen i Milano vil blive koordineret mhp. samkørsel for gæster der selv køber billet fra Billund. Det samme vil ske ved hjemrejsen fra Lecco til  Milano. Vi forventer afgang med fly mod København d. 8. September ca. kl. 2000 fra Milano. Blot skal du være klar til bustransfer fra Lecco til Milano kl. 1400

 
 

Home   Tourplan   Rejser   Galleri   Betingelser   Kontakt


Webdesign af Steen Caspersen