|
La Marmotte tur 2012 - kør selv (3 overnatninger)
Kære
gæst.
Når
du pakker din kuffert, som skal med flyveren til Geneve må du IKKE
medbringe CO2 (kulsyrepatroner) og kædeolie. Vi har
oplevet, at bagagen simpelthen bliver pillet ud og herfor ikke når frem
til destinationen sammen med dig som passager. Du kan evt. vedhæfte
disse ting ved din cykel, når du afleverer den I forbindelse med
transport til destinationen.
Det
vil være en god og fornuftig ting, hvis du på din cykel, selv sørger
for, at have lidt nødværktøj, (multitool) med på turene, sammen med en
ekstra slange og evt. lidt lappesager. Du skal på alle turene medbringe
dit gule eller blå sygesikringsbevis og det er også en god ide, altid at
have ca. 20 € med sig, hvis man skulle få brug for at ringe eller
lignende. Vi forsyner Jer alle med et lille lamineret kort, hvorpå
guidernes og servicevognens tlf.nr. fremgår. Ligeledes vil der også være
vist hoteller og deres adresser.
Vi
forventer, at du og din cykel er klar til den store udfordring. Herunder
at cyklen er i orden mht. rimeligt nye dæk og at din gearing er velvalgt
og i øvrigt i god stand. Ligeledes bør du tjekke, at dine bremseklodser
er med tilstrækkelig belægning. Vi anbefaler, at du enten bruger Compact
(50 – 34/36 foran, evt. tripple og på bagkransen en gearing, som ikke er
højere end 12 – 27.
Medbring diodelygter til for og bag. Ikke fordi vi regner med at der
bliver nat kørsel, men ved kørsel i tunneller er de en god sikkerhed.
Der må ikke være lapper på slangerne, undgå carbon fælge og
latexslanger, idet disse ofte frembringer problemer ved bjergkørsel,
især på nedkørsler.
Med
hensyn til påklædning på turene, så bør du være forberedt på næsten alt
slags vejr. Vi kan komme til at køre i høj solskin med op mod 35 grader,
men vi kan i højderne også risikere, at temperaturen kommer ned i
nærheden frysepunktet. Disse ting vil vi selvfølgelig forsøge at tjekke
op på hver aften, således at vi kan give Jer anbefalinger om, hvilket
tøj i bør medbringe på de ruter, som vi kører på
Vi
medbringer i servicevognen, som kører med rundt på alle ruterne, ekstra
hjul til såvel Shimano som Campagnolo kranse, ekstra dæk, slanger med
lang ventil og nødvendigt værktøj til at udføre div. reparationer. Dæk
og slanger vil blive solgt til absolut laveste markedspriser.
Indkvartering:
Der
er indkvartering på 3 stjernet hotel med ½ pension.
Har
du yderligere spørgsmål til rejsen er du velkommen til at ringe til mig
eller sende mig en mail.
Gert
Caspersen
Tlf.
30 22 38 97
|